Om os
Skabt til små & store øjeblikke
Vi er en dansk virksomhed med beliggenhed mellem Århus & Randers.
BalanceBarn er født ud af et ønske om at bringe produkter, der giver plads til ro, læring, nærvær og fordybelse i hverdagen. Interessen for dette område afspejler 10 års erhvervserfaring på specialområdet i arbejdet med bl.a. børn og hertil sanseintegration. Vi er dybt optaget af nyere forskning, som netop belyser hvor vigtig barnets første 1000 dage er i relation til stimulering af de forskellige sanser.
Vi tror på, at leg og udvikling følges ad, og derfor har alle vores produkter sansestimulerende egenskaber.
Vores produkter er designet til at støtte barnets naturlige udvikling gennem sanserne, bevægelse og gentagelse. Med former og teksturer, der inviterer til leg i barnets eget tempo, skaber vi produkter, der både stimulerer, lindrer og beroliger.
Tryghed i materialer og funktion
Alle BalanceBarn-produkter er fremstillet af fødevaregodkendte materialer og er fri for BPA og andre skadelige stoffer. Produkterne er CE-certificerede og skabt til at kunne bruges trygt i hverdagen – også når barnet udforsker med munden.
Funktion og rengøring er tænkt ind fra starten. Produkterne er nemme at vedligeholde og skabt til gentagen brug i en travl hverdag.
Design der passer ind
Vi arbejder bevidst med rolige, nordiske farver og et enkelt formsprog.
BalanceBarn er skabt til at passe ind i hjemmet – ikke til at blive gemt væk. Produkterne må gerne ligge fremme og blive en naturlig del af hverdagen.
En gave med omtanke
BalanceBarn er også skabt til at blive givet videre. Som gave til babyshowers, nybagte forældre eller små børn – en gave der kombinerer tryghed, æstetik og funktion, og som kan bruges igen og igen.
BalanceBarn er leg med omtanke.
Skabt til de små & store øjeblikke